Referat fra møde i Ældrerådet i Esbjerg Kommune
Hvornår: Onsdag den 26. januar 2022, kl. 9.00
Hvor: Esbjerg Rådhus, mødelokale Vaden
Deltagere: Gertrud Hansen, Erling H. Winterskov, Anders Peder Pedersen, Jørgen Engkebølle, Merete Jensen, Egon Nielsen, Conni Jørgensen, Kurt Andersen, Kaj Emil-Koman-Mejer, Dorthe B. Møller, Jens A. Hunderup, Per Wiggo Larsen
Afbud: Karen Margrethe Nielsen
Pkt. 1.: Godkendelse af referat fra mødet den 15. december / Gertrud
Referat medsendt
Godkendt.
Pkt. 2.: Godkendelse af dagsorden / Gertrud
Kaj-Emil ønsker sag om indkøb af Esbjerg Kommunes elbusser drøftet under evt.
Dagsorden herefter godkendt.
Pkt. 3.: Nyt fra kommunen / Lars
- Orientering om budget 2022, Udsættes til næste møde.
- Sagsgangen ved høringer m.v., Udsættes til næste møde.
- Indkøb af iPads til ældrerådet, besluttet at der indkøbes iPads.
Pkt. 4.: Mødekalender samt mødesteder
(Det blev besluttet på konstitueringsmødet den 24.11.21 at møderne i 2022 bliver den 4. onsdag i hver måned)
Mødeplan medsendt
Nogle af mødestederne kan blive ændret hen af vejen.
Pkt. 5.: Godkendelse af ”Vedtægter for ældrerådet”
Vedtægter medsendt
Under § 9, stk. 1 ”Samarbejde” tilføjes:
”Hvert kvartal afholder ældrerådet møde med formanden for Sundhed & Omsorgsudvalget og direktøren”. Vedtægterne sendes herefter til godkendelse i Sundhed og Omsorgsudvalget og til orientering i ældrerådet.
Pkt. 6.: Godkendelse af ”Forretningsorden for ældrerådet”
Forretningsorden medsendt, Lars fremsender forslag til omformulering af teksten i § 1, stk. 2.
Pkt. 7.: Udarbejdelse af ny pjece om ældrerådet.
Pjece fra sidste periode medsendt. Kaj-Emil, Conni og Erling udarbejder forslag til ny pjece til næste møde. Grete fremskaffer billeder af medlemmerne.
Pkt. 8.: Høringssvar for mental sundhed
Frist for høringssvar er den 31. januar. Udkast til høringssvar blev drøftet.
Ældrerådet har i sit møde i oktober 2021 besluttet at tage emnet omkring aktiviteter og træning på de plejecentre, som ikke mere har dagcenter op til drøftelse med det nye udvalg for Sundhed & Omsorg.
Gertrud tilretter høringssvaret med faldne bemærkninger og sender det til orientering til medlemmerne.
Pkt. 9.: Fremkommelighed i det offentlige rum, herunder orientering vedrørende sag angående Bilka kryds/Gjesing station.
Erling orienterede om sagen vedr. Bilka kryds/Gjesing station.
Det blev drøftet hvor sagen skal forankres, eftersom det nu er et nyt ældreråd.
Der var flertal for, at sagen fortsætter i gruppen, bestående af
Vindrosen, Handicaprådet, Ældre Sagen, Udsatterådet og Ældrerådet og der vil hurtigst muligt blive indkaldt til møde omkring sagen, så den kan blive rejst igen.
Pkt. 10.: Status fra de forskellige arbejdsgrupper
Intet.
Pkt. 11.: PR - Status på hjemmeside og Facebook
Nye ansvarlige til varetagelse af hjemmeside og facebook
Conni blev valgt som ansvarlig for hjemmeside og facebook
Pkt. 12.: Meddelelser / Gertrud
Orientering om samarbejdsrelationer:
- Danske Ældreråd
- 7-by samarbejdet
- Regionsældreråd
Danske Ældreråd er ældrerådenes paraplyorganisation.
I kan tilmelde jer deres nyhedsbrev på ”Danske Ældreråd”
Medlemmer af 7-by samarbejdet består af København, Aarhus, Aalborg, Odense, Randers, Frederiksberg og Esbjerg kommuner.
I år skal det afholdes i Odense.
Hver region i Danmark har et regionsældreråd.
Esbjerg Kommunes ældreråd hører under Region Syddanmark og hvor Gertrud er medlem.
- Ældre Sagen /Vindrosen/Handicaprådet/Udsatte rådet
- Ad hoc: Kontaktgruppe til Vej og Park
- Ad hoc: Ny teknologi
Kommissorium for 7-by samarbejdet medsendt
Der blev orienteret om samarbejdet.
Erling, Anders, Per og Kurt blev valgt til kontaktgruppen ”Vej og Park”.
Anders tager kontakt til Lars Bach, Vej-& Parkchef for at aftale kvartalsvise møder.
Dorthe, Kurt, Conni og Jørgen blev valgt til gruppen ”Ny teknologi”
Dorthe er tovholder for gruppen.
Pkt. 13.: Byrådets stående udvalg / Alle
Gertrud opfordrede til at følge med i hvad der foregår i de politiske udvalg.
Dagsordner og referater fra møderne kan findes på Esbjerg Kommunens hjemmeside.
Pkt. 14.: Økonomi / Egon
Lis Kronberg Corbett, tidligere medlem af ældrerådet, fortsætter som revisor.
Egon orienterede om de to forskellige kørselsindberetninger.
Der er udsendt orientering herom.
Diæt for ældrerådsmedlemmer er u/4 timer 440,-
o/4 timer 880,-
Pt. er der ca. 75.000,- på kontoen.
Pkt. 15.: Relevante artikler for ældreområdet
Aktuelle/relevante artikler deles med hinanden under punktet her.
Pkt. 16.: Punkter til næste møde:
Næste møde onsdag den 23. februar på Esbjerg Rådhus, mødelokale Vaden
Pkt. 17.: Evt.
Kaj-Emil ønsker sag om indkøb af Esbjerg Kommunes elbusser behandlet i ældrerådet.
Det blev besluttet, at gruppen bestående af Vindrosen, Handicaprådet, Ældre Sagen, Udsatterådet og Ældrerådet rejser sagen.
Opfølgning på punkter:
- Opsamling til næste møde med Sundhed & Omsorgsudvalget.
Kommende punkter:
- Opfølgning – ældreboliger i Ribe med visitationsret fra kommunen.
- Aktiviteter og træning på plejecentre, som ingen dagcenterfunktion har.