Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Sundhedspolitisk konference 7. oktober 2025

Danske Ældreråd stiller skarpt på, hvordan sundhedsreformens ambitioner om nærhed, sammenhæng og kvalitet omsættes til konkret handling – lokalt og ældre- og seniorråd som aktive medspillere.

2 medlemmer til sundhedskonference

Vi deltog i sundhedskonferencen tirsdag d. 7. oktober 2025 i Torvehallerne i Vejle, arrangeret af Danske Ældreråd. Det faglige niveau var sat rigtig højt, oplægsholderne var velforberedte og vi fik meget med hjem.

Dagens emner handlede om, at vi skulle få ny viden og have dialog om fremtidens sundhed i forhold til os ældre. Der var selvfølgelig fokus på sundhedsreformen og på især den nære sundhed, men også på forskning. Bl.a. var der et seminar, som omhandlede ny forskning vedrørende diabetes.

Vi fik ideer til, hvordan vi kunne arbejde videre med det i kommunalt regi sammen med vores politikere, så det kommende ældreråd burde have stor mulighed for indflydelse.

Selve indholdet på konferencen var altså bare i orden. Det kunne man så ikke sige om selve stedet, hvor konferencen blev afholdt. For Torvehallerne har rigtig mange trapper, smalle gange, få handicaptoiletter, små elevatorer og så var der ombygning både ude og inde, og også parkerings-forholdene var udfordrede.

Men alt i alt var det en god konference og nu venter så det videre arbejde i kommunalt og evt. regionalt regi i den kommende model for det nære sundhedssystem.

Et billede, der indeholder tøj, menneske, person, AnsigtAI-genereret indhold kan være ukorrekt.

Dorthe Bønning Møller, medlem af Ældrerådet