Sundhed & Omsorgsudvalget afholder to gange årligt møde med Ældrerådet.
Inden de halvårlige møder afholder Ældrerådets mødeudvalg et formøde med forvaltningen, hvor de fremfører de emner, som ønskes drøftet med Sundhed & Omsorgsudvalget., som ønskes drøftet med Sundhed & Omsorgsudvalget.
Sagsfremstilling
Ældrerådets mødeudvalg fremførte på formødet den 31. oktober 2024 følgende punkter, som ønskes drøftet med Sundhed & Omsorgsudvalget.
I forhold til ældrereformen ønsker Ældrerådet en drøftelse af følgende fire underpunkter:
- Etablering af bestyrelse/plejehjemsråd på plejehjem
- Pårørendesamarbejdet
- Involvering af civilsamfundet i henhold til vores temadage
- Helhedspleje inklusiv hjemmesygeplejen
Til slut ønskes en drøftelse af lukningen RAC (Rådgivende Aktivitetscenter for yngre demente og deres pårørende), som blev vedtaget med budgetaftalen 2025-2028.
Under punkt 1 vil Ældrerådet, som tidligere drøftet med udvalget, gerne argumentere for, at der bør gøres et forsøg med etablering af lokalplejehjem. Ældrerådet tror på, at det vil være positivt at åbne op til lokalområdet, involvere pårørende og lokalsamfundet, ligesom ældrerådsmedlemmer har givet udtryk for at være interesseret i at indgå i dette arbejde. Ældrerådet tror på, at det vil være med til at involvere flere - også frivillige - i de lokale plejehjem og på den måde inddrage civilsamfundet.
Under punkt 2 ønsker Ældrerådet at drøfte pårørendesamarbejdet, som beskrives i
den nye ældrereform. I forhold til pårørendesamarbejdet tror Ældrerådet, det er vigtigt fokusere på kommunikationen med de pårørende - have fokus og prioritere hverdagen. Ældrerådet støtter op om lokale tiltag, hvor man inddrager civilsamfundet i aktiviteter på plejehjem, og Ældrerådet vil gerne inddrages heri, støtte op og være med i processen.
Under punkt 3 vil Ældrerådet gøre opmærksom på, at der foregår mange aktiviteter, som er initieret af lokale ildsjæle, hjælpsomme naboer, boligforeninger og andre, som har lyst til at tage del i lokalsamfundet. Civilsamfundet tager ansvar i forhold til borgere, som er en del af det lokale fællesskab, og ikke let indgår i de sociale fællesskaber ved at danne relationer med andre. Borgere, som ikke har et socialt netværk, ikke er en del af et socialt fællesskab og ikke formår at danne relationer, vil have behov for at være tilknyttet organiserede fællesskaber. For eksempel tilbud i Røde Kors, Ældre Sagen, den kommunale lodsordning osv.
Under punkt 4 ser Ældrerådet frem til en fortsat udrulning af tværfaglige teams, som også indeholder sygeplejen. Ældrerådet tror på, at der er behov for fleksibilitet og lidt "elastik" i planlægningen, så det bliver god proces for både medarbejdere borgere. Disse forhold skal private aktører også kunne levere. Bør vi være bekymrede for, om de kan levere dette? Kan de leve op til kvalitetskravene i forhold til sygepleje og terapeutiske ydelser?
I nogle kommuner har man arbejdet med selvstyrende og selvvisiterende teams, hvor
medarbejderne har fundet stor tilfredshed nye udfordringer, større ansvar mulighed udvikling.
Er der overvejelser den retning Esbjerg Kommune?
Til slut vil Ældrerådet pointere, at når RAC lukker, der være borgere, som ikke har noget tilbud længere. Disse yngre demente borgere, som hidtil har profiteret af dette tilbud - hvor de skulle være selvhjulpne, gerne ville ud i naturen osv., hvad er deres muligheder fremover?
Vil man kunne tilbyde dem en plads på ordinære visiterede dagtilbud rundt kommunen? Hvis ja, så skal dagtilbuddet ændres, så tilbuddet også tilgodeser disse borgere. Man kan ikke placere yngre, selvhjulpne demente i dette passive tilbud.
Kompetencer
Sundhed & Omsorgsudvalget
Indstilling
Direktøren for Fritid Sundhed & Omsorg indstiller, at:
Punkterne drøftes.
Beslutning
Punkterne drøftet.