Stk. 1
Til ældrerådet vælges 13 medlemmer. Esbjerg Kommune deles op i tre lokale områder svarende til de gamle kommunegrænser for Esbjerg, Bramming og Ribe (Grimstrup hørende ind under Bramming lokalområde). Ældrerådet sammensættes efter fordeling med 5 medlemmer fra Esbjerg lokalområde, 3 medlemmer fra Ribe lokalområde og 2 medlemmer fra Bramming lokalområde samt 3 medlemmer, som vælges efter stemmetal blandt øvrige opstillede kandidater.
Stk. 2
For hvert medlem vælges 1 stedfortræder. Stedfortræderne er de opstillede kandidater, der får hhv. det 6., 7., 8., 9. og 10. største stemmetal i Esbjerg, 4., 5. og 6. største stemmetal i Ribe, 3. og 4. største stemmetal i Bramming og 4., 5. og 6. største stemmetal blandt øvrige opstillede kandidater.
Stk. 3
Den stedfortræder, der har det største stemmetal fra det enkelte lokale område, bliver medlem af ældrerådet, hvis et af rådets medlemmer fra det pågældende område udtræder permanent. Ligeledes bliver den stedfortræder, der har det største stemmetal blandt øvrige opstillede kandidater, medlem af ældrerådet, hvis et af rådets medlemmer fra de øvrigt opstillede kandidater udtræder permanent.
Hvis et medlem af ældrerådet er forhindret i at varetage sit hverv i mindst tre måneder, kan ældrerådet beslutte ved almindelig stemmeflertal og hvis 8 medlemmer er til stede, at det pågældende medlem bevilges orlov i op til 6 måneder.
I tilfælde af bevilget orlov indkaldes en suppleant.
Stk. 4
Stedfortrædere deltager ikke i ældrerådets møder
Stk. 5.
Medlemskab af ældrerådet er ikke et borgerligt ombud.
Stk. 6.
Formanden for Sundhed & Omsorgsudvalget har truffet en formandsbeslutning, som gælder for valgperioden – 1. januar 2018 - 31.december 2021:
Der bliver fredsvalg og Ældrerådet udvides til 12 medlemmer i denne valgperiode.
Alle 12 kandidater er derfor valgt til ældrerådet i valgperioden 1. januar 2018 – 31. december 2021.
I tilfælde af, at en afstemning bliver aktuelt, tæller formandens stemme dobbelt ved stemmelighed.
§ 4, stk. 1-4 udgår derfor midlertidigt i perioden 1. januar 2018 – 31. december 2021, dog med undtagelse af afsnittet markeret med rødt i stk. 3