Inspirationshæfte om mere nærvær på plejecenteret

Inspirationshæftet er udarbejdet på baggrund af udvalgets ønske om mere aktivitet.

Resultatet fra en borgertilfredshedsundersøgelse og arbejdsgruppens egne erfaringer påpegede dog et øget større ønske om mere nærvær frem for yderligere aktiviteter. 

Følgende hæfte er et inspirationshæfte til at skabe mere nærvær på plejecentrene og er udarbejdet i et samarbejde mellem Ældresagen, Ældrerådet og to plejehjemsledere på vegne af Sundhed & Omsorgsudvalget, Esbjerg Kommune.

Det er vigtigt at hver plejehjemsafdeling - der kender beboerne bedst - skaber sine egne rutiner og tilpasser indsatserne efter egne kompetencer og fysiske rammer.

Inspirationshæftet er idéer til plejecentrene med formålet at skabe mere nærvær. 

Hæftet kan derfor benyttes som inspiration. 

For at skabe mere nærvær på plejecentrene, skal vi benytte alle de ressourcer, der er tilgængelige; kommunens ansatte, pårørende, frivillige og  frivillige organisationer, foreninger og lokalområdet.

Med dette hæfte ønskes et øget fokus på nærværet på plejecentrene og bevidstheden om, at det er en fælles indsats at opnå værdighed, trivsel og glæde for både beboerne og medarbejderne.

Med Værdighedspolitikken arbejder Esbjerg kommune med fysisk- og mental sundhed. Nærvær på plejecentrene er defineret som dét, man opnår ved at kende hinanden, at udvise interesse for hinanden og at blive set som det individ, man er. Med et øget fokus på nærvær understøttes kommunes Vision 2025 om mere livskvalitet og sundhed.

Med dette hæfte ønskes en bevidsthed om de små ting i hverdagen, som kan skabe stor værdi for beboerne på kommunes plejecentre.

Værdighedspolitikken indeholder disse fokusområder:

• Livskvalitet
• Selvbestemmelse
• Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
• Mad og ernæring
• En værdig død
• Pårørende
• Bekæmpelse af ensomhed

Når man gerne vil skabe mere nærvær i hverdagen, kan det give mening at tage udgangspunkt i, hvad der skaber trivsel og glæde:

• At glæde sig
• At der gøres noget ud af mødet mellem mennesker
• At man føler sig set og værdifuld
• Detaljerne i hverdagen – de små ting
• Samvær med andre og at føle sig som en del af noget
• At være til nytte
• At blive anerkendt og set som individ

Vær også opmærksom på, hvad der allerede lykkes godt på plejecentrene - Gør mere af det!

For den enkelte beboer på plejecentret kan dagene flyde ud i et. Det kan derfor have stor betydning at der bliver igangsat små ting, som adskiller dagene fra hinanden. 

Hverdagslivet er det basale i vores livsførelse. De mange små og store gøremål i hverdagen er vigtige for os mennesker, fordi de giver os følelsen af at høre til og bidrage til fællesskabet – og det skaber mening.

Når man flytter på plejehjem, kan mange af de praktiske hverdagsaktiviteter forsvinde, fordi man får meget hjælp i hverdagen. Det skaber ubalance i livet, når man ikke føler sig nyttig.

Mening kan komme igennem:

• Gentagelse af aktiviteter. Fordi det kan give tryghed at vide, hvad der skal ske. Men det kan også give noget at glæde sig til.
• At være til nytte, f.eks. hjælpe med borddækning.
• At have medbestemmelse igennem aktive valg og selvbestemmelse.

De små ting, der gør hverdagen mere hyggelig: 

• Du kan adskille dagene, f.eks. fejre søndag.
• Læse højt fra avis – det kan bidrage med en følelse af stadig at være en del af det omgivende samfund.
• Du kan markere sæsonerne – hygge med LED-stearinlys, julemusik, græskar i oktober, lemonade om sommeren.
• Gøre noget ud af helligdagene – spørge ind til beboernes traditioner, både fortid og nutid.
• Fodboldsøndage med øl – måske lave egne odds kort, så beboerne kan gætte resultatet.
• Beboerne kan hjælpe med borddækning.
• Beboerne kan være med til at vælge f.eks. menu til maddag. 

Identitet er vigtig for et menneskes trivsel og mentale sundhed. Det er det, fordi det medvirker at man kan blive set og anerkendt som den, man er og forstået ud fra de præmisser.

Identitet opstår gennem relationer, at være selvhjulpen og til nytte, igennem hvordan man har indrettet sit hjem, sit arbejde og lign. Desværre kan man som beboer på plejehjem opleve en følelse af identitetstab, fordi disse ting ikke længere er som før.

Som medarbejder på plejehjem, kan man igennem identitetsarbejde og livshistorie hjælpe beboeren til at finde mening i hverdagen, som den ser ud i dag.

Arbejdet med livshistorie kan:

• Gøre beboeren bevidst om sin egen historie igen og bidrage til større forståelse for sin egen identitet
• Øge ønsket for selvbestemmelse, idet man lærer sig selv bedre at kende. 
• Føle sig forstået som menneske og derved øge ønsket om at danne relationer – og derved undgå ensomhed 

Aktiviteter

• Bed pårørende om at skifte billeder engang imellem – det er en god samtalestarter. Og giver mulighed for at lære nyt om beboeren og for beboeren til at fortælle.
• Snak om livshistorie – spørg evt. Ældresagen om hjælp.
• Temadage: en eftermiddag med et udvalgt emne, f.eks. traditioner, der altid har betydet noget, ens livret, ”min konfirmation” osv. 
• Månedens profil af en beboer, der fortæller sin livshistorie.
• I hverdagen: spørg ind til livretter, rollefordeling i hjemmet, vaner og rutiner, hverdagens gøremål, sjove vaner og uvaner.
• Besøg af Byhistorisk Museum: beboerne kan spejle sig i byens historie og mindes sin egen historie.

I arbejdet med at få mere nærvær på plejecentrene, har vi brug for alle de ressourcer, vi kan få fat i. Det gælder også ressourcerne i lokalsamfundet, hos foreninger og organisationer, hos pårørende og hos enkeltpersoner, der kunne tænke sig at gøre en forskel for ældre borgere.

I samarbejdet kan vi opnå gensidige gevinster: f.eks. folkeskoleelever, der får læring om ”de gode gamle dage” og de ældre, der bliver lyttet til, når de fortæller om deres liv. 

Hvad skal I tænke over i et samarbejde?

Hvordan fortæller I, at I gerne vil have besøg? Måske med åbent hus, opslag i foreninger, invitation til arrangementer osv. 

Det kræver god koordinering, når man skal samarbejde om en aktivitet. Det kræver, at man kan regne med de aftaler, man indgår. Det gælder for begge parter. Derfor er det en god idé at bruge tid på at forventningsafstemme.

Kan man invitere fællesskaber ind på plejecentrene? F.eks. mødregrupper.

Aktiviteter

• Samarbejde med områdets folkeskole – f.eks. beboerne får hjælp til at skrive livshistorie og eleverne lærer at formulere fortællinger og får kendskab til ”de gamle dage”
• Børnehavebørn på besøg
• Lokalsamfundet f.eks. mødregrupper og musikelskere.
• Besøgshunde
• Ældresagens tilbud afholdt på plejecentrene
• Arrangementer med pårørende om f.eks. livshistorie eller om et udvalgt emne. 

Vær opmærksom på, at det kan være svært at forpligte sig over længere tid, når man er frivillig. Aftal i stedet et par gange i første omgang.

Ligesom i resten af samfundet, er der stor forskel på beboerne på kommunens plejecentre. Det kan være i interesser, aktivitets- og funktionsniveau, ønsker og eksisterende netværk.

Det er forskelle, der skal tages højde for, når man planlægger en aktivitet – hvad enten det er i større fællesskaber eller én til én.

Benyt den viden, som de pårørende kan bidrage med:

• Bed de pårørende om at skrive om et godt (eller sjovt) minde, som man kan tale om med beboeren senere.
• Har beboeren tidligere haft vaner og rutiner, som er blevet glemt?Genindførelsen af dem kan bidrage til en forhøjet livskvalitet.
• Er der andre emner, der optager eller har optaget beboeren?

Aktiviteter

• Fortrolige samtaler. 
• Kaffeaftaler på beboerens værelse.
• Sanseoplevelser (lugte, mærke, se, høre) f.eks. Håndbehandling, kaffe og kage.
• Gåtur på tomandshånd.
• En del af arbejdet på plejehjem er også at kunne være i de svære samtaler med emner som savn, døden, ensomhed.
• Et eksempel på vaner kan være, at beboeren plejede at se fodbold i fjernsynet om søndagen. Eller læse Familiejournalen om søndagen.

Også på plejecentrene er der stor forskel på beboernes behov for fællesskaber - og ligeledes hvor meget man kan rumme af ydre stimuli. Derfor kan nogle beboere have stor gavn af de fælles aktiviteter, der tilbydes, mens andre ikke kan rumme det.

Når man flytter på plejecenter, flytter man fra sine vante omgivelser og sit netværk. Det kan derfor, i en sårbar tid, være svært at skabe et nyt netværk.

De fælles aktiviteter kan hjælpe med:

• Etablering af nye venskaber og netværk - medarbejderen er behjælpelig med at skabe rum- og lejlighed til at lære nye mennesker at kende.
• Ved aktiviteter i større forsamlinger kan den enkelte beboer lettere gemme sig, hvis man ikke ønsker at deltage, men blot observere og være nær andre mennesker.

Aktiviteter

• Strikkeklub.
• Reparér tøj og sy knapper i.
• Lav fuglekasser og foderbræt til haven.
• Havearbejde/sansesti.
• Indramme billeder/tale om sine billeder, f.eks. fotoalbum.
• Kortspil.
• Oplæsning af fælles bog/bogklub.
• IT kendskab. (IPad, telefon, computer)
• Skrive breve og mail til pårørende.
• Arrangere at se fodbold og gøre noget ud af det, både inden og under kampen. (få folk til at glæde sig) 
• Se Matador afsnit hver søndag.
• Invitere lokalsamfundet ind, f.eks. sangkor og orkestre.