Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

7-by møde d. 22. maj 2025

Deltagelse i 7-by mødet på Frederiksberg.

7-by arrangementet er et årligt arrangement mellem Københavns, Frederiksbergs, Odenses, Århus', Aalborgs, Randers' og Esbjergs ældreråd.Vi mødes én gang årligt for at inspirere, videregive erfaringer og få større viden på ældreområdet.

”Får I egentlig noget ud af at deltage i 7-by-møderne?”

Dette spørgsmål fik vi, da vi kom hjem fra det årlige 7-by-møde, som i år blev afholdt i på Frederiksberg.

Og ja, det gør vi!
I år var vi fire som deltog, og som sædvanlig var der sammensat et program, hvor vi både så og hørte om de muligheder, der blev givet ældrerådet og ældreområdet.
Der var faktisk virkelig noget at tage med hjem i år, for Frederiksberg Kommune involverer ældrerådet på en helt anden måde, end vi er vant til i Esbjerg. De tager ældrerådet med i mange direkte processer og udvalgsarbejder. Frederiksberg Kommune afholder sammen med ældrerådet flere årlige arrangementer og giver tilskud til arrangementer også.

Vi så bl.a. et samarbejde mellem deres fodboldklub og et ældrecenter, som havde fælles bygninger, fælles cafe og opholdsfaciliteter. Vi besøgte Diakonissestiftelsen og blev orienteret om både deres ældrecenter og deres uddannelsesinstitutioner for velfærdsuddannelser. Vi fik orientering om Frederiksberg Kommunes fremtidige planer for byggeri med tanker på flere generationer sammenkædet med grønne områder.

Så alt i alt var det virkelig givtigt, og vi fire skal på det kommende møde i ældrerådet orientere de andre i rådet om vores udbytte og skal debattere, hvordan vi kan ”oversætte” noget af det til noget brugbart i  Esbjerg.

Dorthe Bønning Møller