Ældrerådet har deltaget i styregruppen for projektet ”det inkluderende samfund”.
Projektet har handlet om, at det skal være trygt at færdes i nærområdet, handle ind i dagligvarebutikkerne, udbrede kendskab til demenssymbolet (to hænder, der rækker ud) og solsikkesnoren og en hjælp til de ansatte i bl.a. dagligvare-butikkerne.
Målgruppen har været borgere med usynlige handicaps og med demenssygdomme og ansatte.
Der har været afprøvet forskellige tiltag og udarbejdet både flyers, videos, plakater og andet materiale til bl.a. personalemøder for ansatte og til ophæng i både personalerum og butikkerne.
I første omgang var projektet tænk som noget lokalt, som så skulle udbredes, hvis det kunne bruges. Men allerede nu – to måneder efter sidste evaluering – er det allerede blevet delt mange gange, fordi flere af dagligvarebutikkerne har delt det i deres butikskæder, og dette har så spredt sig i bla. a. stor- og indkøbscentre i hele landet.
Så det er virkelig en succeshistorie.
Hvis man er interesseret i at se alle materialer og få mere indsigt, kan man gå på Esbjerg Kommunes hjemmeside og bruge søgeordene: "Det inkluderende samfund". Man kan frit benytte sig af alle materialer.