Der er et overordnet fokus på, at den enkelte borger kan forblive i eget hjem og forblive længst mulig aktiv i eget liv. For at det kan lykkes, spiller velfærdsteknologi en vigtig rolle.
Det er dog yderst vigtigt, at relationen mellem borgeren og plejepersonalet, der kommer i hjemmet eller er tilknyttet plejehjemmene, ikke nedprioriteres eller ødelægges på grund af teknologiens muligheder. Tanken er at teknologien skal kunne understøtte i dagligdagen, og at borgeren i videst muligt omfang kan tilrettelægge sin egen hverdag.
Velfærdsteknologien skal være understøttende, så det giver tryghed og sikkerhed og kan hjælpe til med daglige gøremål. Det kan fx være i form af integrerede alarmer og sensorer, så der gives besked, hvis en borger er faldet ud af sengen. Intelligente hjælpemidler til brug for genoptræning, robotstøvsugere, robotter, der kan støtte funktionstab, bl.a. ved spisning, toiletbesøg og ved aktiviteter, inde som ude, eller en GPS, hvis den ældre demente er gået hjemmefra.
Velfærdsteknologi adskiller sig således fra den gængse opfattelse af teknologi inden for velfærdsområdet som værende administrativ IT som det, der i kommunerne, i staten og i virksomheder bruges til styring, kontrol og dokumentation og planlægning.
Etik og værdier i arbejdet med velfærdsteknologi
Ny velfærdsteknologi giver mange og hidtil usete muligheder for at forbedre pleje- og sundhedstilbuddene, men også en øget risiko for, at nærværet og omsorgen for de ældre og plejekrævende forsvinder, ligesom sikkerheden og privatlivets fred forrykkes. Og med det rejser der sig en række etiske dilemmaer og juridiske spørgsmål.
I ældrerådet er det vores holdning, at indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger skal prioritere brugerens oplevelser af kvalitet i dagligdagen og støtte brugeren i at klare egen tilværelse.
Økonomi og arbejdskraftsbesparelser må aldrig stå som den eneste eller den primære baggrund for indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger.
