Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Mad kontrol

Læs ældrerådets konklusion

Medlemmer af udvalget: Tommy Petersen, Iver Iversen, Merete Jensen og Egon Nielsen

Udvalget har været i kontakt med Esbjergs nuværende leverandører af mad til Esbjergs kommunes borgere. Udvalget har prøvesmagt maden enten hos leverandøren eller hjemme.

Det generelle indtryk er, at alle leverandører lever op til Esbjergs kommunes ”Kvalitetsstandarder Sundhed & Omsorg 2020” og til ”Anbefaling for den danske Institutionskost 2016”, som kommunen henviser til i kvalitetsstandarden. Maden er god og velsmagende, portionernes størrelse er som anbefalingerne foreskriver. Der er mulighed for anden kost, hvis borgeren er visiteret til det. To af leverandørerne leverer vakuum pakkede portioner til en uge af gangen, som varmes op i mikroovn eller ovn. De vakuum pakkede portioner har en holdbarhed på 3 uger, selv tre dage over er maden stadig god (er prøve smagt). Mens en leverandør leverer maden ”varm" på en tallerken klar til spisning, middag eller aften, som kan varmes op.

Maden indeholder de proteiner der skal til, for at styrke muskler og knogler. Aktivitetsniveauet hos borgeren, der får denne type kost, er i mange henseender ikke så stor, så der burde være mulighed for at få mindre portioner end de foreskrevne.

Efter Madudvalgets mening mangler det essentielle, f.eks. mikro-/bladgrønt, der giver vitaminer og et visuel god indtryk og derved en bedre madoplevelse. Ligeledes mangler de essentielle krydderier for at opretholde de indre organers ydeevne, f.eks. hvidløg, ingefær og rosmarin, som styrker mave og tarmfunktion samt blodomløb med mere. Andre krydderier styrker andre dele af de indre organer, som er meget vigtig for en persons velbefindende. Specielt når man er ældre og har et lavt aktivitetsniveau.